Danish(DK)Deutsch (DE-CH-AT)Norsk bokmål (Norway)English (United Kingdom)Svenska (Sverige)

Salgsmodel

 

Lycocare har valgt en direkte salgsmodel uden fordyrende mellemled for at holde prisen på de enkelte produkter på et fornuftigt niveau. Hvis produkterne skulle sælges via de mest almindelige salgskanaler med importører, distributører og butikker involveret, ville prisen blive ca. tredoblet i forhold til, hvad de bliver solgt for nu via webshoppen på vores hjemmeside. Hvis vi derimod skulle vælge at sælge vores produkter til de gængse salgspriser via butikker, ville det betyde, at vi skulle gå på kompromis med kvaliteten ved at putte færre eller ringere ingredienser i de enkelte kapsler. Det ønsker vi ikke. Den høje kvalitet er alfa og omega.

Lycocares produkter sælges heller ikke via de modeller, som kendes under begreber som MLM, multi level markedsføring, eller netværksmarkedsføring, hvor der opbygges store virtuelle og svært gennemskuelige organisationer med et virvar af distributører og forhandlere, som selv rekrutterer nye forretningsudviklere. Denne udbredte og i Danmark ofte kritiserede salgsmetode har vi fravalgt, selvom den er udbredt i adskillige andre virksomheder i kosttilskudsbranchen, til fordel for en simpel og gennemskuelig model, hvor den enkelte bare køber produktet via vores hjemmeside til en fair pris for et produkt i høj kvalitet.